HESTIA Ejendomme har pr. 1. januar 2021 overtaget administration og driftsmæssige opgaver vedrørende 21 nyopførte rækkehuse i Vorup, der er beliggende ca. 2,5 km. fra Randers Centrum. Rækkehusene er beliggende tæt på skovområdet “Ved Månedalen” og i øvrigt med kort afstand til skole, indkøb m.v.
Boligerne, med et areal på 130 kvm., er velegnede til både enlige med børn, nyetablerede familier og modne par, som ønsker at bo i helt nyt.
Boligerne er indrettet med køkken/alrum, stue samt 3 værelser og med badeværelse på hver etage. Herudover er der på førstesalen udgang til stor altan.
Til hver bolig er der anlagt have, terrasse og indlørsel med carport.
For interesserede lejere vil der være mulighed for at blive opnoteret på venteliste.